Generalforsamling 2024
GENERALFORSAMLINGEN Afholdes 27. februar 2024 kl. 19:00 – 22:00
Bestyrelsen indkalder hermed til den ordinære generalforsamling i Grundejer- og antenneforeningen Kildesø, jf. vedtægterne til afholdelse Tirsdag den 27. februar kl. 19:00
Sted.: Bækkegårdsskolen kantine, Bækkegårds Plads 2 – 3650 Ølstykke.
Se indkaldelsen her.: Indkaldelse generalforsamling 2024
Ad. 7. Rettidigt indkomne forslag til behandling på generalforsamlingen:
Forslag 1.
Vi og nogle af vores naboer på Bjarkesvej har gentagne gange oplevet farlige situationer i overgangen ved cykelstien mellem Bjarkesvej og Hjaltesvej. Mange bilister overser, at det er en cykelsti, og kører derfor ikke langsomt eller stopper op, når de krydser cykelstier (til stor fare for fodgængere og cyklister).
Vi kan se, at der tidligere har været huller i jorden, hvor der muligvis har været opsat spærrebommer (ligesom ved overgangen fra Kildesø over Bragesvej).
Forslagsstillere Natasja og Jonas, Bjarkesvej 22
Forhøjelse af kontingentet med XX kr.
Afstemning: Ønskes lignende spærrebomme opsat (Ja/Nej).
Forslag 2.
– Jeg foreslår at der afsættes penge til en etablering af trænings legeplads i foreningen ved søen eller alternativt ved “hesteskoen” ved fællesstien ud for Jættevej nr.9.
– Der er masser aktive medlemmer i grundejerforeningen, det ses tydeligt med de mange løbere på stierne. En trænings legeplads kan inspirere endnu flere, til en sund livsstil og bidrage til sunde og sjove fælles timer i det fri for både børn og voksne
– Forslaget kan finansieres gennem en midlertidig forhøjning af kontingent, evt. over to år
– En god trænings legeplads kan købes flere steder og tilbud indhentes fra flere aktører, således, at der fås udstyr af god kvalitet til en fair pris. En reference kunne være denne i linket til omkring 104.000kr. ekskl. moms, samt en trampolin til 30.000kr. ekskl. moms. Hertil kommer levering og montering af den som ligger på omkring 20.000kr. eks. moms – I alt 154.000kr. ekskl. moms. TRESSfit Styrketræningsanlæg | tressudemiljø.dk (tressudemiljo.dk).
Forslagsstiller: Jens Pedersen, Jættevej 7
Dvs. i alt 192.500 kr. Forhøjelse af kontingentet med 1.211 kr.
Afstemning: Ønskes etablering af motionsplads i det fri (Ja/Nej)?
Forslag 3.
Udskiftning af udtjent fodhegn mellem Bragesvej 3 og 5. Forslag stillet af Ulrik Døhn, Ægirsvej 8.
Det eksisterende fodhegn mellem Bragesvej 3 og 5 trænger til udskiftning efter 30 år og manglende vedligeholdelse. Fodhegnet udskiftes med et nyt i samme stil, som de øvrige fodhegn, vi har på området.
Pris: 5.200kr
Kontingentforhøjelse: 34 kr. pr. parcel.
Afstemning: Ønskes udtjent fodhegn mellem Bragesvej 3 og 5 udskiftet med nyt (ja/nej)?
Forslag 4.
Fældning af 3 stk. selvsåede rødel udfor Ægirsvej 2 og 4. Forslag stillet af Ulrik Døhn, Ægirsvej 8.
De 3 stk. Rødel er ikke en del af den oprindelige beplantning og burde være fjernet for mange år siden. To af træerne står næsten oven i to tjørnetræer, der i modsætning til rødelen er en del af den oprindelige beplantning. Derudover er Rødeltræerne så tæt på udsigtsbroen, at træværket på broen tager skade
Pris: 3800kr
Kontingentforhøjelse: 25kr. pr. parcel.
Afstemning: Ønskes 3 stk. selvsåede rødel udfor Ægirsvej 2 og 4 fældet (ja/nej)?
Forslag 5.
Forslag om, at udskifte alle lamper rundt søen (21 stk. i alt), da de er gamle og udtjente. Det er vanskeligt at skaffe reservedele, når de går i stykker, og strømforbruget og dermed CO2-belastningen, er alt for stor i forhold til nutidens LED-teknik.
Bestyrelsen ønsker mandat til udskiftning af belysningsanlægget rundt søen m.m.
I dag har foreningen en drift- og vedligeholdelsesaftale med Andel Lumen. De har ansvaret for udskiftning og drift af anlægget, ligeledes leverer de strøm til anlægget til en fast pris. Andel Lumen har tilbudt at skifte lamperne og finanserne dette via driftsaftalen, eller som kontant betaling.
En kontant betaling vil ligge omkring kr. 200.000, – eller ca. kr. 1260,- pr. grundejer.
En finansieret løsning indebærer en årlig merudgift på ca. kr. 5.000,- eller ca. kr. 32,- pr. grundejer.
Udskiftning af lamperne vil give en forventet årlig besparelse på ca. kr. 15.000,- eller ca. kr. 95,- årligt pr. grundejer. Den forventede årlige besparelse er modregnet i merudgiften.
Bestyrelsen ønsker en kontant betaling, da den vil stille os friere fremadrettet, med hensyn til valg af drift partner og el-leverandør.
Der stemmes om følgende: Skal lamperne udskiftes (ja/nej)?
Hvis ja til udskiftning skal der stemmes om der ønskes en kontant løsning, (ja/nej.
Såfremt resultatet bliver et nej, i anden afstemning vil det automatisk medføre den finansierede løsning.
Forslagsstillere: Bestyrelsen
Kontingentforhøjelse: 1.260 kr. i et år / 32 pr. parcel i 10 år.