Generalforsamlingen BLEV AFLYST HER TIL AFTEN
Vi mødte op til en skole fyldt med elever, der myldrede rundt mellem hinanden og der var alskens aktiviteter overalt. Vi får så at vide, at alle aktiviter – udover skolefesten – er aflyst og man har givet kommunen besked. Bestyrelsen har så bare ikke hørt noget fra kommunen! Dette er selvfølgelig stærkt utifredsstillende og især, da det er ikke første gang kommunen brænder os af. Bestyrelsen så ikke anden udvej, end at sende de fremmødende hjem efterhånden som de dukkede op. Vi skal selvfølgelig have afholdt en ny generalforsamling, men vi har ikke mulighed for at overholde den vedtægtsbestemte tidsfrist, hvor der skal indkaldes med 30 dages varsel med afholdes inden udgangen af marts måned. Vi skal for det første have fundet et lokale og vi skal sikre os, at bestyrelsen har mulighed for at indpasse dagen i kalenderen. Bestyrelsen mener, at der må være tale om en force majeure situation hvorfor vi godt kan fravige vedtægterne i forhold til afholdelse inden udgangen af marts måned. Umiddelbart er der noget der tyder på, at vi skal hen i nærheden af uge 16-17 stykker før den samlede bestyrelse kan deltage. Der vil blive udsendt ny indkaldelse snarest.
Bestyrelsen skal endvidere have kikket på økonomien for at se, om vi har likviditet til at klare de fakturaer der dukker op inden for de næste par måneder. Er det ikke tilfældet, vil der blive udsendt en a conto kontingentopkrævning i løbet af et par uger.
Bestyrelsen beklager naturligvis ulejligheden.