Nyhedsbrev – Status – ejendomsret til Kildesøerne
Foranlediget af en klage til Egedal Kommune over de ved søerne opsatte skilte om fiskeri, det forhold, at Udvalget for Klima, teknik og miljø i Egedal kommune har truffet beslutning om, at fiskeri er tilladt i kommunale søer, herunder Kildesøerne, og for at medlemmerne af grundejerforeningen kan tage stilling til en eventuel reparation af broen i Kildesø II og platformen i Kildesø I har bestyrelsen taget kontakt med Egedal Kommune for at få afklaret ejerskabet til de søer, som er beliggende i området.
Til orientering kan det oplyses, at der siden januar 2022 har været afholdt to møder mellem bestyrelsen og Egedal Kommune, ligesom bestyrelsen har imødekommet kommunens ønske om at få tilsendt div. materiale.
En endelige tilbagemelding fra kommunen lader desværre vente på sig. Bestyrelsen rykker løbende kommunen for svar. Senest i september 2022, hvor kommunen den 19. september 2022 oplyste, at kommunen stadig arbejder på sagen.
Bestyrelsen vil naturligvis løbende rykke kommunen. Dette vil ske igen primo november 2022.