Snerydning
Man må håbe, at det kun er hvert tiende år, vi får sådan en lang vinter, for det er jo langt fra billigt at holde driverne fra døren. På den nys overståede generalforsamling blev det besluttet, at den øgede omkostning til snerydning skulle tages fra driften, således at kontingentet kunne fastholdes uændret. Det kan lade sig gøre, da foreningen har en god økonomi, men med en snerydningsomkostning der overstiger kr. 100.000,- på sæsonbasis, kan dette naturligvis ikke fortsætte år efter år. Man lad os nu se, hvad den kommende vintersæson byder på – der er heldigvis lige en sommer ind imellem.
I forbindelse med snerydningen er det blevet konstateret, at det kniber med rydning af de stier, der ligger parallelt med parcellerne. Det skal understreges, at man har pligt til at rydde disse stier og mindst halvdelen, hvis to parceller ligger op til samme sti. Det har tidligere været drøftet, om man ikke kunne inkludere rydning af stierne ved samme lejlighed, som vejene ryddes, men det er blevet droppet, da det vil være uforholdsmæssigt dyrt. En beboer har så foreslået, at man overvejede, om ikke Grundejerforeningen kunne sørge for at stille salt til rådighed. Og det har vi hermed gjort, så fra næste sæson vil de grundejere, der har en sti til nabo kunne rekvirere salt hos bestyrelsen, som så vil sørge for, at den bliver bragt frem. Vi regner med, at vi kan få en aftale med vognmanden, der rydder. I løbet af sommeren vil der blive lagt en tegning med markering af de berørte stier på hjemmesiden, og så kan man jo se, om man ikke skulle have lyst til at byde ind.
Med venlig hilsen og god sommer
Bestyrelsen