Se listen over alle Indkomne forslag 2022 til Generalforsamling.
Forslag 1: Ordensregler for Grundejer- og antenneforeningen Kildesø
Bestyrelsen har besluttet jvf. §3 i vedtægter for grundejer- og antenneforeningen ”Kildesø” at formulere et sæt ordensregler der ønskes sat til afstemning på generalforsamlingen. Kopi af ordensreglerne kan hentes som pdf her på siden.
Forslag til Generalforsamling 2022 fremsat af grundejerforsamlingens bestyrelse den 15-01-2022.
Se ordensreglerne her.: Ordensregler for grundejer
Forslag 2: Broen ved Hjaltesvej (Kildesø II) er i miserable tilstand. Bestyrelsen har derfor været nødsaget til at afspærre den af sikkerhedsmæssige grunde. Istandsættelse af broen er vurderet til at koste 50000-75000kr (316-471kr/ parcel).Nedrivning af broen vil koste 25000kr (157kr/parcel).
Afstemning: Ønskes broen istandsat (ja/nej)?
Hvis nej vil broen blive nedrevet i løbet af 2022.
Forsalg 3: Fond til udskiftning af piletræer.
Vores piletræer har nået en kritisk alder og det forventes at de vil dø indenfor 5-10 år. Det vil være dyrt at fælde de store træer og plante nyt. Derfor foreslår jeg, at der hensættes 23.850kr/år (150kr/parcel/år). Pengene skal ikke tages fra det eksisterende budget, men ske via kontingent forhøjelse. • Afstemning: Oprettelse af fond til udskiftning af piletræer Ja/nej.
Forslag fremsat af Ulrik Døhn, Ægirsvej 8, den 20-01-2022.
Forslag 4: Forøgelse af budget post ” Vedligeholdelse af grønne områder”
Vores område er stort og komplekst og kræver en del vedligeholdelse. For at imødekomme disse udfordringer og undgå at skulle prioritere mellem forskellige opgaver, ønsker jeg at forøge posten “Vedligeholdelse af grønne områder” med 50.000 kr. Dette vil betyde at kontingentet øges med 315 kr./parcel.”
Forslag fremsat af Ulrik Døhn, Ægirsvej 8, den 20-01-2022.
Forslag 5: Nedsættelse af et udvalg, som forestår gennemgang af veje:
Til afstemning: Nedsættelse af et udvalg, som forestår gennemgang af veje i foreningen med henblik på udbedring af huller og revner. Udgiften afholdes af vejfonden.
Forslag fremsat af Betina Kristensen, Runevej 8, den 25-01-2022